Viborg Løve Apotek
 

Fokus på: 
 
Diabetes-2 



Type 2 diabetes (kaldet "aldersdiabetes" eller "gammelmandssukkersyge")  skyldes en kombination af utilstrækkelig insulinproduktion i bugspytkirtlen og nedsat insulinfølsomhed i cellerne.
Det er en folkesygdom i vækst. Der er ca. 200.000 personer med diagnosticeret type 2-diabetes i Danmark.
Det skønnes, at ligeså mange har sygdommen uden at være klar over det.


Type 2-diabetes viser sig oftest hos personer over 40 år; men stadig flere og flere yngre udvikler sygdommen. Væksten i antallet af borgere med type 2-diabetes skyldes primært livsstilsfaktorer som overvægt, fysisk inaktivitet og en voksende ældrebefolkning, da risikoen for type 2-diabetes stiger med alderen.

Ved ubehandlet eller ikke optimalt behandlet type 2-diabetes stiger risikoen for forekomst af hjerte-kar-sygdomme, nyre- og øjensygdomme samt behov for amputationer.


Denne form for sukkersyge, kan styres ved regulering af kost, motion og om nødvendigt ved medicinsk behandling.
Normalt behandles med medicin i form af tabletter, men det kan i svære tilfælde være nødvendig at supplere med insulin.


For at undgå udviklingen af følgesygdomme er det vigtigt at kontrollere sit blodsukkerniveau og  hver dag huske sin medicinske behandlig.
 
Klik på forsiden for at læse  brochure: